Efter en god planlægning er det tid til at komme rundt i USA.

USAkortPå de næste sider har vi samlet vores erfaringer og tips omkring:

  • At køre i USA
  • Mad og drikke
  • Shopping
  • Vejret

For mange kan det være svært at overskue at skulle køre i egen bil rundt på ferien. Måske har man set billeder fra TV med de 10-sporede motorveje ved Los Angeles. Det er imidlertid slet ikke så svært at finde rundt, og det er efter vores vurdering nemmere at køre i USA, end det er at køre en tur til Sydeuropa.

Mange forbinder USA og amerikanere med McDonalds og fed og usund mad. Det kan man også sagtens finde, og der findes ingen lande, der har så mange svært overvægtige som USA. Der er imidlertid også mange andre muligheder for at få god mad, også uden at vægten løber løbsk.

Man kan købe alt i USA. Der er kæmpe shopping-centre, men også specialbutikker, der har et vareudvalg, som vi ikke kender. Vi fandt et sted en butik, der udelukkende handlede med alle mulige varianter af Chilli.

Vejret i USA er et kapitel for sig selv. På grund af landets størrelse er der store variationer i vejret – også på samme tidspunkt af året. Man vil opleve, at amerikanerne også på dette punkt har tendenser til at overdrive. Der findes en special TV-kanal – Weather Channel, der kører i døgndrift. Man kan godt blive forskrækket, når man ser, hvor slemt det kan være.